Afhentning af dagrenovation fra sommerhuse

Alle fritidshuse skal være tilmeldt renovationsordningen. Tilmeldingspligten fremgår af kommunens Regulativ for husholdningsaffald.

Vælg selv den kombination, der passer til dit sommerhus
Du kan vælge mellem en plastsæk på 110 liter eller en beholder på 140, 180 eller 240 liter eller en minicontainer på 400 eller 660 liter.

Refas affaldsbeholdere

Afhentning - du har tre muligheder
Den enkelte sommerhusejer kan vælge, om dagrenovationen skal hentes hver uge hele året eller 26 gange årligt eller 34 gange årligt.

Sommerhusejere med helårstilladelse kan også vælge 14-dagstømning.

To ekstra sække om året

Du får værdikuponer til to ekstra affaldssække om året. De kan bruges, når du har behov, eksempelvis i forbindelse med højtider. Placér de fyldte ekstrasække ved din affaldsbeholder, så tager vi dem med næste gang, vi henter dit affald.

Hvert år i december lægger renovatøren en affaldshåndbog i din postkasse sammen med to værdikuponer til ekstrasækkene. Værdikuponerne kan indløses på REFA's genbrugspladser. 

Hvis du har brug for yderligere sække (plads til ekstraordinært meget affald), kan du købe røde ekstra sække i udvalgte dagligvarebutikker eller på REFA's genbrugspladser.

Papir og pap
Overalt i sommerhusområderne er der opstillet genbrugskuber (affaldsøer), hvor du kan komme af med pap og papir.

Adgangsvejen til beholderen
Der er regler for, hvor og hvordan affaldsbeholderen står, adgangsvejen til den m.m. Læs mere i kommunernes Regulativ for husholdningsaffald.

Priser og gebyrer

Hjælp din skraldemand