|
Denne side handler om andre sager, som har betydning
for hele vores udstykning.
Foreløbig indeholder
siden følgende:
Guldborgsund Avis
Hen over flere år har
der været udtrykt interesse for at modtage ugeavisen - tidligere Nysted Avis,
nuværende Guldborgsund Avis - i vores postkasser i sommersæsonen.
Tidligere forsøg er
ikke lykkedes, men som ønsket ved generalforsamlingen i 2007 forsøger
Bestyrelsen nu igen ved nedenstående brev, som kan åbnes i PDF-format ved at
klikke
her.
2007-10-11
Så er der sendt et nyt
brev, denne gang til Turistdirektøren. Brevet kan læses
her ... eller
som pdf-fil
her.
2007-11-09
Nyt brev sendt til
Guldborgsund Avis. Kan læses i PDF-format ved at klikke
her.
é

é

é
Fjernvarme
Som tidligere oplyst,
så er der et tilbud om etablering af fjernvarme til vores huse på vej fra Nysted
Varmeværk.
Nedenfor kan du se
brevet af den 2. august 2007
fra Nysted Varmeværk. - Som PDF-fil ved at
klikke her.
Når der er nyt i sagen
vil vi vende tilbage.
2007-09-18
Tilbud på etablering
af fjernvarme modtaget. - Kan læses
her. - Eller i PDF-format
her
Behandles på bestyrelsesmødet den 2007-09-29.
2007-10-15
Svar
på tilbud kan læses her. -
Vil du printe eller læse i PDF-format, så kan du
klikke her.
2007-10-30
Berigtigelse: I dagens udgave af Folketidende kan man i en artikel om
generalforsamlingen i Nysted Varmeværk læse:
"Derudover har man fået henvendelser fra sommerhusejerne på Skansen og
Østersøvej, der gerne vil kobles til fjernvarmen." - Artiklen kan læses
ved at klikke her.
Dette
udsagn er på ingen måde korrekt. Det var Nysted Varmeværk, der henvendte sig til
foreningen. Bestyrelsen ønsker ikke, at der skal herske nogen tvivl om, at
Bestyrelsen ikke har indgået bindende aftaler på vegne af medlemmerne.
Derfor har formanden indrykket nedenstående læserbrev i Folketidende.
Læserbrevet kan læses ved at klikke på billedet nedenfor
og i PDF-format
her.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Klippet fra Folketidende den 30. oktober 2007
Gode fremtidsudsigter for Nysted Varmeværk
Nysted Varmeværk forventer at nyde resultaterne af massive
investeringer de kommende år.
Andreas Norrie
adn@folketidende.dk
Der er udsigt til en mere økonomisk og regelmæssig produktion
på Nysted Varmeværk. Derudover får man stadig flere kunder i butikken. Det
fremgik af bestyrelsens beretning på selskabet generalforsamling tirsdag.
- Der var tale om en forholdsvis hurtig generalforsamling, hvor der var
tilfredshed med udviklingen, siger formand Rudi Hansen om generalforsamlingen,
der samlede lidt over 30 mennesker. Dette er mindre end normalt, men det håber
formanden skyldes, at folk har tillid til, at det går godt på varmeværket.
Det sidste halvandet år har varmeværket gennemgået en stor renovering og
ombygning, som nu næsten er færdig. Derfor forventer man ikke større
ekstraordinære udgifter det kommende år.
Den eneste større tekniske investering er bygningen af et såkaldt askerum, der
skal bruges til at opbevare asken fra produktionen inden den køres tilbage til
de landmænd, som leverer halm til værket. Det sker som følge af et nyt
miljøkrav.
I sommeren 2007 var værket nået op på 630 forbrugere, og man forventer, at
antallet vil stige i takt med de nye udstykninger, som er på vej i
Nysted-området.
Derudover har man fået henvendelser fra sommerhusejerne på Skansen og
Østersøvej, der gerne vil kobles til fjernvarmen.
Årets regnskab afslørede et overskud på 28.000 kroner, hvilket er
tilfredsstillende. Overskuddets størrelse er dog af mindre betydning, da
varmeværket er underlagt en speciel lovgivning, så kravet i stedet er, at
regnskabet skal balancere og hverken give over- eller underskud forklarer Rudi
Hansen.
Resultatet er påvirket af, at sidste års meget milde vinter var med til at
mindske varmeforbruget lokalt. Blandt andet måtte værket sende intet mindre en
1, 1 millioner kroner tilbage til forbrugerne. Dette forhold regner Rudi
Hansen dog ikke med vil gentage sig, for de første efterårsmåneder har vist et
øget varmeforbrug.
Til generalforsamlingen var formand Rudi Hansen og næstformand Preben Høgdal
på valg, men de blev begge genvalgt uden modkandidater.
é
------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vedr.
Tilbud på fjernvarmetilslutning
Tak for
jeres tilbud af den 18. september 2007 om tilslutning af fjernvarme.
Tilbuddet
har nu været behandlet af foreningens Bestyrelse. Endvidere har vi haft
uformelle drøftelser med cirka en tredjedel af foreningens medlemmer.
Bestyrelsen er neutral i forhold til medlemmernes eventuelle tilslutning til
fjernvarmesystemet.
Således er Nysted Varmeværk mere end velkommen til at rette henvendelse til
foreningens medlemmer.
Under
hensyntagen til de skitserede beslutningsterminer er det ikke muligt, at
behandle jeres tilbud på en ordinær generalforsamling, idet næste
generalforsamling finder sted Påskelørdag 2008.
Bestyrelsen har ikke ressourcer til at indkalde til et fælles orienteringsmøde
med deltagelse af medlemmerne. Såfremt Nysted Varmeværk tager initiativ til
afholdelse af et fællesmøde deltager Formanden gerne i et sådant møde.
Vi er
vidende om, at et tilsvarende tilbud er fremsendt til Grundejerforeningen
Østersøvej efter samme beslutningsforudsætninger som til GF Skansen. Begge
foreninger er hver for sig ikke ret store, hvilket vil sige, at en tilslutning
på minimum 30 enheder for hver forening måske er vanskelig at opnå. Såfremt
Nysted Varmeværk kunne behandle de 2 foreninger under et og med de samme
forudsætninger om tilslutning, vil det formentlig øge chancen for et projekt.
Undertegnede står fortsat til rådighed for fortsatte drøftelser.
På
bestyrelsens vegne og med venlig hilsen
Bruno L.
Jeppsson, Formand
Søborg
Torv 8, 844 (Kløverrevle 7, Nysted)
2860
Søborg
Tlf. 48
14 02 22 – Mobil. 40 14 25 40.
E-mail.
bruno@jeppsson.dk
Kopi
Bestyrelsesmedlemmerne.
Foreningens hjemmeside og
mailingliste til medlemmerne
é
----------------------------------------------------------------------------------------------------------

é

é
Formandskabet for
Strandgrundejer-foreninger i Guldborgsund Kommune
I en årrække har der
åbenbart været et form for formandskab for Sydfalster.
Efter
kommunesammenlægningen har kommunen ønsket et samlet formandskab (eller
lignende) for alle sommerhusområder i Guldborgsund Kommune.
Vores forening er
derfor indkaldt til det møde, som der kan læses om i nedenstående skrivelse fra
det nuværende Formandskab.
Formanden deltager i
mødet. Ud over i første omgang at lytte og være med i samarbejdet vil vi
fremføre følgende emner af fælles interesse: Renovation, adgang til oplysninger
om ejerforhold og vejbelysning.
Såfremt du som medlem
mener, at der er andre emner af fælles interesse for hele kommunens
sommerhusområder, så kontakt venligst formanden.

é

é
Referat af mødet i det udvidede
Formandskab for Strandgrundejer foreningerne
i Guldborgsund kommune den 21. september 2007
klokken 17.00
i Byrådssalen på Rådhuset, Parkvej 37, Nykøbing Falster.
Der
var indbudt repræsentanter fra følgende strandgrundejerforeninger.
Elkenøre Strand, Gedesby Østre Strand, Gnaverhaven, Laksenborg, Marielyst,
Marielyst Strand, Sildestrup Strand, Stovby-Marienlund, Pedersdal, Sortsø
Skanse, Sdr. Alslev Strand, Kongsnæsgård, Skansen, Nysted Strandhuse, Birkely og
Østersøvej.
Formanden for Marielyst Strandpark Ferieby havde selv henvendt sig.
Mødet indledtes med velkomst ved Povl Holm, der informerede om, at lokalet, hvor
vi holdt mødet, var den gamle amtsrådssal.
Han
fortalte kort om Formandskabets historie; at man i 1970’erne i
strandgrundejerforeningerne, i Sydfalster kommune havde fundet, at der var et
behov for et fælles organ i forhold til kommunen. Han oplyste, at de ”gamle”
foreninger var enige om at holde sammen også under den nye kommune, men at det
ville være godt, om alle strandgrundejer foreninger kunne være med.
Selvom foreningerne er forskellige, er der forhold af fælles interesse.
Han
oplyste, at en forening: Ore Strandpark, ikke ønsker at deltage.
Der
er indsamlet emner af fælles interesse, og følgende ønskes drøftet: Dræn og
afløb, diger og rådighedsbeløbet, det sidste var kendt fra Sydfalster kommune.
Det var et beløb, der blev delt mellem foreningerne uden hensyn til medlemstal i
den enkelte forening, men dette vil Guldborgsund kommune ikke fortsætte med. Vi
fik for eksempel dækket udgifterne til indkøb og udlægning af støvbinder, der af
den nye kommune betragtes som vejreparation.
Herefter tog man en kort runde for at få information om de enkelte foreninger:
Gedesby Østre Strand Grundejerforening:
Formand: Povl Holm.
Stiftet 1960, har haft 2 formænd.
Medlemmer: 1000, ca. 1100 grunde.
Kontingent: Stiger i 2008 fra 275 kroner til 300 kroner.
Formue pr 1/1-07 75.000kroner.
Medlemmer i bestyrelsen: 5.
Vi
bruger meget på veje, men har ingen fællesarealer.
Sildestrup Strand:
Formand: Erik Østerholm Hansen
Stiftet:
Medlemmer: 420, 50 ej pligtige, men 30 er dog med.
Kontingent: Er netop steget fra 250 kroner til 400 kroner.
Formue: - 70.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen: 5.
Foreningen er med i projekt SAND, der med EU midler arbejder med renholdelse af
strande. Tang regnes i vort område for affald; i Sønderjylland regnes det som
kompost. Foreningen har desuden været med i forsøg med harvning af stranden for
at ødelægge Sodaurten, (En plante der starter som blød, men udvikler sig til en
tidselagtig karakter, der gør ophold på stranden ubehageligt). Med harvning kan
stranden holdes fin og hvid.
Elkenøre:
Formand: Ole Krarup
Stiftet:
Medlemmer: 400 = 100 %
Kontingent: 250 kroner inklusiv vejbidrag
Formue:
Medlemmer i bestyrelsen:
Stovby-Marielund:
Formand: Henning Stirring
Stiftet: 1931
Medlemmer: 500 = 70 %, ingen tilslutningspligt, da det er
en gammel forening.
Kontingent: Er gået fra 200 kroner til 250 kroner
Formue: 150.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen: 5
Marielyst Strand:
Formand: Svend-Erik Vogt. Mødt: Jan
Christensen
Stiftet: 1982
Medlemmer: 235, tvunget medlemskab
Kontingent: 1400 kroner pr parcel inklusiv antenneanlæg
Formue:
Medlemmer i bestyrelsen: 7.
Har meget vejareal, og bruger en del penge på blomsterudsmykning.
Omkring 82 % af parcellerne er bebyggede.
Pedersdal:
Formand: Jørgen Jørgensen (valgt for 3 uger siden)
Stiftet:
Medlemmer: 642, tvunget medlemskab
Kontingent: 410 kroner
Formue: 120.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen: 5
Marielyst:
Formand: Ebbe Edvardsen
Stiftet: 1934
Medlemmer: ca. 2600 ingen tvang, ca. 3000 parceller,
500 fastboende, der ikke vil være medlemmer.
Kontingent:
Formue: 300.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen:
Har ca. 50km grusveje og ca. 11km asfaltveje. Har 4 vej lav.
Gennemfører hustilsyn i månederne: nov., dec., jan., feb. og mar.
Gnaverhaven:
Formand: Arne Kjeldsmark. Mødt: Helle
Danielsen
Stiftet: 2005
Medlemmer: 200
Kontingent: 1000 kroner inklusiv vej- og antennebidrag.
Formue: 165.000 kroner og en restance på 38.000 kroner.
Medlemmer i bestyrelsen: 7.
Laksenborg var ikke repræsenteret.
Sortsø Skanse:
Formand: Helge Brohammer. Mødt: Anette Nielsen
Stiftet:
Medlemmer: 123 blandet fritid og fastboere (13 – 14 stk.).
Pligtigt medlemskab.
Kontingent: 1800 kroner
Formue: 15 – 20.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen: 6.
Foreningen har eget svømmebad med børnebad, hvilket koster en del. Desuden har
foreningen 800 – 1000 meter dige. Der er problemer ved højvande, hvor vandet
truer med indtrængning, og ved store nedbørsmængder; er der problemer med afløb.
Hvis begge problemer optræder samtidigt, er situationen alvorlig. 19 grunde
afventer udstykning.
Østersøvej Nysted:
Formand: Jesper Benthien Jensen
Stiftet: 1964
Medlemmer: 24
Kontingent: 200 kroner
Formue: 5000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen: 5.
Birkely, Nysted:
Formand: Thomas Aagaard
Stiftet: 1976
Medlemmer: 96 parceller
Kontingent: 300 kroner
Formue: 650.000 – 700.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen:
Den
store formue stammer fra en erstatning, der er blevet udbetalt af udstykkeren
efter en retssag om vejene.
Skansen, Nysted:
Formand: Bruno L. Jeppsson
Stiftet: 1976
Medlemmer: 38 parceller
Kontingent: 300 kroner
Formue:
Medlemmer i bestyrelsen: 5
Har
problemer med affaldshåndtering, da der ikke hentes affald i vintersæsonen.
De 2
andre foreninger i området har heller ikke affaldsafhentning i vinterperioden,
men de betaler selv en container.
Desuden er der et problem med vejbelysning. Oprindeligt har foreningen etableret
vejbelysningen, og kommunen har betalt for forbruget, men det vil den nye
kommune ikke fortsætte med. (Sag 96)
Bruno Jeppsson oplyste om Nysted Strandhuse.
Formand: Per Gjesing
Stiftet: 2006
Medlemmer: 49
Kontingent: 2000 kroner
Formue:
Medlemmer i bestyrelsen: 5
Kongsnæsgård, Stubbekøbing:
Formand: Vagn Hovmand Larsen. Mødt: Willy Blauenkjær.
Stiftet: 1974
Medlemmer: 227
Kontingent: 750 kroner
Formue: 100.000 kroner
Medlemmer i bestyrelsen:
Har
et grønt område på ca. 33 ha.
Marielyst Strandpark Ferieby:
Formand: Henrik Larsen
Stiftet: 2005
Medlemmer: 250
Kontingent: 3600 kroner
Formue: 100.000
Medlemmer i bestyrelsen: 5
En forening med meget små grunde og meget store fællesarealer.
Sdr. Alslev Strand:
Formand: Birte Højgaard. Mødt: Keld Lund
Stiftet: 1946
Medlemmer: 36
Kontingent: steget fra 135 kroner til 200 kroner.
Formue:
Medlemmer i bestyrelsen:
En
række huse med vand på den ene side og marker på den anden.
Efter denne runde mente Povl Holm fortsat, at det var en god ide med
Formandskabet, men han betonede, at det selvfølgeligt var frivilligt. Han
fremhævede, at de ”gamle” var enige om at fortsætte. Han nævnte også den store
forskel på foreningerne. Dette fik en repræsentant fra Nysted området til at
oplyse, at man der arbejdede på en paraply-organisation, der kunne varetage det
fælles for alle 4 foreninger.
Povl
Holm oplyste, at han havde en liste med kontaktpersoner til kommunen, og at man
kunne få den med hjem, hvis vi kunne få bekræftet, at den var korrekt.
Povl
Holm kunne desuden oplyse, at der ikke ville være politisk repræsentation på
mødet i aften, men alene Søren Balsløv, der er vej- og projektchef.
Der
er følgende punkter til drøftelse:
-
Kloakering – dræn – afvanding.
-
Diger
– vedligeholdelse af strande.
-
Rådighedsbeløb.
-
Kommunikation med kommunen.
Herefter blev det aftalt, hvem der skulle lægge op til de enkelte punkter.
Efter en pause fortsatte mødet med information fra Kommunedata ved Carl Warming.
Efter endnu en pause med kaffe og ostemad fortsattes med debat om de 4
ovennævnte punkter.
Referat fra disse dele af mødet udarbejdes af kommunens repræsentant, sekretær
Vinni Jensen.
Aage
Brun
Referent
oktober 2007
Referatet følger hermed til de foreninger, der har opgivet en mail-adresse.
De
andre foreninger får først referatet i næste uge.
Tak
for et godt møde, jeg håber det bedste for et fremtidigt samarbejde med den nye
kommune.
Med
venlig hilsen
Povl
Holm
é
|
Referat
fra Guldborgsund Kommune |
Referat af møde 21. september 2007 med Formandskabet for
Strandgrundejerforeningerne i Guldborgsund kommune
Kommunen havde til mødet indkaldt Claus Warming fra Kommunedata (KMD), som ville
give en orientering om, hvad KMD kunne tilbyde foreningerne i form af udtræk fra
de respektive registre med oplysning om ejerskifter, tilladelse til nybygning og
om- og tilbygning.
Det
blev hurtigt klart, at foreningernes behov var forskellige, og da foreningerne
også er forskellig af størrelse vil prisen naturligt også være forskellig, og
det var ikke uvæsentligt for den enkelte forening, hvad det ville koste.
Der
var enkelte foreninger der mente at kommunen godt fortsat kunne yde denne
service uden beregning, da foreningerne jo fungerede som ”meddelere” til
kommunen om evt. ulovligt byggeri m.m..
Det
blev aftalt at foreningerne selv kontaktede KMD Claus Warming
cwa@kmd.dk med oplysning om, hvad hver enkelt ønskede af oplysninger. Der
gik sedler rundt, hvor hver forening kunne skrive sin mail-adresse, som kommunen
vil lade gå videre til Claus Warming.
Man
gik derefter over til mødet med kommunen, som var repræsenteret ved vej- og
projektchef Søren Balsløv og sekretær Vinni Jensen, der tog referat.
Søren Balsløv bød de mødte foreninger velkommen og orienterede om årsagen til
mødets opståen – på baggrund af lignende møder i Sydfalster kommune og
henvendelse fra Formandskabet v/ Povl Holm om fortsat samarbejde. Det inden
kommunesammenlægningen nedsatte §13-udvalg for Teknik og Miljø besluttede at
samtlige strandgrundejerforeninger i kommunen skulle behandles ens, hvorfor man
bad Povl Holm tage kontakt til foreningerne i ”alle de gamle kommuner”.
Søren Balsløv redegjorde for baggrunden for, hvorfor kommunen ikke kunne
videreføre Sydfalster kommunes tilbud om rådighedsbeløb til brug i foreningerne
til bl.a. vejvedligeholdelse – hvilket der ikke er hjemmel til. Derimod er det
kommunens ansvar at vejvisnings- og vejnavneskilte er i orden og modtager gerne
oplysning fra foreningerne om skilte, der mangler eller trænger til udskiftning.
Gerne en samlet liste en gang om året.
Søren Balsløv beklagede at Rasmus Schifter, som har ansvaret for kommunens
kloaksystemer, p.gr.a. sygdom, var blevet forhindret i at deltage i mødet.
Povl
Holm takkede for tilbuddet om at benytte byrådssalen og bemærkede at
forsamlingen var skuffet over at kommunen ikke ville yde den service som
Sydfalster kommune havde givet foreningerne der, mht. til oplysning om
ejerskifter m.m., samt at man var skuffet over at ingen politikere deltog i
mødet.
Dræning og kloakering:
Et
af de punkter foreningerne gerne ville drøfte var netop kloaksystemerne, og til
hvem der kan rettes henvendelse i forbindelse med oversvømmelser. Især på
Marielyst-området havde der i denne sommer været store områder med oversvømmelse
af såvel veje som grunde, og nogle grundejere havde ikke kunnet få svar på, hvem
de skulle kontakte for at få svar på deres spørgsmål omkring oversvømmelserne.
Søren Balsløv beklagede, hvis henvendelser var blevet besvaret forkert eller
henvist til de forkerte. Der var en del forvirring om hvem der har skullet tage
i mod borgerhenvendelser på dette område. I store dele af de udlagte
sommerhusområder, er der ikke etableret ledningssystem til afledning af
regnvand, Hvor der er ledninger, må afledningen som regel ikke ske direkte til
ledningen, men skal ske via et dræn. Afvandingsledningerne er de fleste steder
en del af spildevandssystemet og er derfor brugerfinansieret.
Sommeren har været ekstrem våd, og de store kanaler, inkl. Marrebæk Kanalen, er
formentlig ikke dimensioneret til sådanne vandmængder. Alt andet lige er
vandmængder også større på grund af de seneste års udvidelser af
sommerhusområderne. Kloakforsyningen er netop på grund af sommerens mange
oversvømmelser begyndt at se nærmere på problemet.
På
spørgsmål og en tidshorisont for udbygning kunne det kun oplyses, at man jo
først var begyndt at se nærmere på problemet, så derfor er der endnu ingen bud
på hvad det kan/vil ende med!
Ole
Krarup spurgte om der er planer for kloakering i vakuum-områderne
Elkenøre-Sildestrup? Hvilket der ikke er!
Anette Nielsen spurgte, om der er planer om kloakering for Sortsø.
Søren Balsløv oplyste, at der endnu ikke er en samlet spildevandsplan for
Guldborgsund Kommune. Så spildevandsplanerne for de gamle kommuner er stadig
gældende, og hvis der ikke var planer om kloakering i Sortsø-området i tidligere
Nr. Alslev Kommune, så er der endnu ikke planer herom, men der vil givet komme
nye tiltag.
Diger:
Povl
Holm gav udtryk for at det er et stigende problem i Gedesby og ved Gedser Odde.
Gedsergård vil ikke deltage i digereparation. Sortsø har en mindre strækning med
dige.
Søren Balsløv kunne oplyse, at Kommunen umiddelbart ”intet har om diger”. Der
har været/er et problem ved Sdr. Boulevard i Gedser, hvor der i det kommende år
repareres for ca. 2 mill.kr. Rundt om odden er det grundejerne, der har
vedligeholdelsen / kystsikringen. Digerne er også grundejernes, men varetages af
digelag.
Aage
Brun mente, at der ved Gedsergård er stort problem, og at der vil/kan ske
bagskyldning af diget, hvis der ikke kystsikres (Kai Drejers teori!).
Povl
Holm forespurgte om Formandskabet kan medvirke med oplysninger, og hvad man/skal
gøre?
Søren Balsløv foreslog at Formandskabet tager kontakt til Digelaget for at
forelægge dem teorien og få deres vurdering af risikoen, og om digelaget finder
det nødvendigt at foretage sig noget i den anledning.
Anette Nielsen udtrykte bekymring om Kystsikringen ved Sortsø. Man er bekymret
for diget. Afvanding fra motorvejen sker via vandløb/å/sluse.
Søren Balsløv oplyste, at kommunen intet har registreret om diget ved Sortsø,
men Natur og Miljøafdelingen vil blive anmodet om at tage kontakt til
grundejerforeningen.
Strandrensning:
Der
blev spurgt ind til status i debatten om strandrensning og gjort opmærksom på,
at der kørte et forsøg på Møn.
Søren Balsløv kunne oplyse at kommunen er bekendt med forsøget og følger det, og
at man drøfter om og hvordan ”strandrensningen ” kan / skal løses. Udvalget for
Teknik og Miljø har sammen med Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget netop fået
demonstreret en strandrensemaskine, som i øvrigt benyttes på Amager Strand.
Maskinen koster ca. ¼ mio. kr. Det største problem er nok, hvad man skal gøre
med det, der samles op, idet det betragtes som affald, som alt andet lige skal
deponeres på losseplads, med relative store omkostninger til følge.
Erik
Østerholm Hansen gav udtryk for, at han gerne havde set deltagelse fra
foreningerne i strandrensnings-demonstrationen.
Gadebelysning:
Bruno L. Jeppsson, Skansen, Nysted
spurgte til gadelys i sommerhusområdet, hvor kommunen hidtil har betalt
eludgifterne. Søren Balsløv kunne bekræfte, at der var truffet en
principielbeslutning i Udvalget for Teknik og Miljø om, at kommunen ikke
fremover vil være involveret i gadelys på private fællesveje i sommerhusområder.
Kommunen trækker sig ud af gadelysprojektet i grundejerforeningens område.
(henvendelse til grundejerforeningen om hvornår og hvordan, forventes at ske
først i det nye år).
Erik
Østerholm Hansen spurgte til nedgravning af kabler m.m. Henning Stirring
oplyste, at Stovby-Marielund grundejerforening, har fået mange henvendelser fra
grundejere om manglende retablering efter opgravning til fibernet og SEAS/NVE.
Søren Balsløv oplyste at vejret også har drillet kabellægningen i år, således at
arbejdet er blevet forsinket. Søren Balsløv præciserede, at det også på de
private fællesveje er kommunen, der er vejmyndighed og derfor giver tilladelse
til opgravning og at kommunen holder øje med retableringen, men vil meget gerne
have underretning, hvis der er steder, der bør kontrolleres. Når projektet
færdigmeldes i de enkelte områder skal retableringerne gennemgås. (Den enkelte
grundejerforening vil blive underrettet herom, så foreningerne kan fremføre
deres bemærkninger om eventuelle mangler).
Eventuelt
Erik
Østerholm Hansen efterlyste mail-adresser på kontaktpersonerne i kommunen,
hvilket blev lovet udsendt sammen med telefonnummeret på de enkelte.
Erik
Østerholm Hansen spurgte til det rådighedsbeløb, der jo var afsat for 2007 i
budgettet i Sydfalster kommune.
Søren Balsløv oplyste at budgetterne i ”de gamle kommuner” beløbsmæssigt, alt
andet lige er lagt over til Guldborgsund Kommune, men Guldborgsund Kommune har
besluttet at der ikke er et sådan rådighedsbeløb til grundejerforeningerne (jf.
ovenfor) Povl Holm bemærkede at man må konstatere at der intet rådighedsbeløb
er, men at pengene bliver brugt.
Til
sidst blev det besluttet, at Formandskabet holder to møder i 2008, og at man
efterfølgende holder møde med Guldborgsund Kommune. Næste møde bør være sidst i
marts 2008.
Søren Balsløv henstillede til at der i god tid forinden mødet oplyses hvilke
emner det er man ønsker at drøfte med kommunen, således at man har mulighed for
at være ”bedre klædt på” til at besvare.
Erik
Østerholm: Mener næste møde med kommunen bør være sidst i marts 2008.
Povl Holm takkede
herefter de fremmødte og kommunen for husly og kaffe.
é
|