|
Her har du vedtægterne ...
eller som
PDF-fil
§ 1)
Navn og hjemsted
Foreningens navn er: Nysted & Omegns Fællesråd.
Hjemsted er den tidligere Nysted Kommune.
§ 2) Formål
Fællesrådets formål er at være en paraplyorganisation, der
varetager eller kan være talerør for fælles interesser for borgere,
foreninger og virksomheder i Nysted og Omegn.
Det betyder blandt andet, at bestyrelsen ser det som en
vigtig opgave at være sparringspartner for såvel eksisterende relevante
foreninger som for nye arbejdsgrupper, der vil blive etableret.
§ 3) Aktiviteter
Fællesrådets hovedaktiviteter skal i overensstemmelse med
formålet være at:
·
Holde sig løbende ajour med udvikling og
behov i hele området
·
Fungere som koordineringsorgan og
kontakt til Guldborgsund Kommune og andre samarbejdspartnere, når det er
relevant
·
Bistå med prioritering og aktivering af
relevante fokusområder i tæt samarbejde med eksisterende foreninger
·
Etablere nye arbejdsgrupper og
aktiviteter efter behov
·
Sikre relevant og aktuel
informationsformidling
§ 4) Medlemmer
Som medlemmer kan optages såvel enkeltpersoner som foreninger
og organisationer, som har hjemsted i Nysted og Omegn (tidligere Nysted
Kommune). Ved indmeldelse betales kontingent svarende til 1 år. Udmeldelse
skal ske ved henvendelse til formanden eller sekretæren mindst 3 mdr. før
udløb af regnskabsåret.
Medlemmer, som har betalt kontingent, har stemmeret.
§ 5) Ledelse
Fællesrådet ledes af en bestyrelse på 7-11 personer, der vælges
på rådets årsmøde. Valgperioden er 2 år. Efter lodtrækning afgøres på
Fællesrådets første årsmøde hvilke 3 bestyrelsesmedlemmer, der er på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand,
kasserer og sekretær og fastlægger selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen udarbejder og prioriterer årlige
aktivitetsprogrammer i overensstemmelse med forslag fra årsmødet.
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov og indkaldes på
formandens foranledning ved brev eller via E-mail.
Bestyrelsesmøde skal afholdes såfremt 4 bestyrelsesmedlemmer
fremsætter krav herom.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når formanden og mindst 3
øvrige medlemmer er til stede.
§ 6) Årsmødet
Fællesrådets øverste myndighed er årsmødet, som skal afholdes
indenfor rådets virkeområde inden udløbet af årets første kvartal.
Årsmødet indkaldes med 3 ugers varsel ved annoncering i den
lokale presse.
Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal være
formanden i hænde senest 2 uger før mødet. Årsmødet har følgende
dagsorden:
1.
Valg af dirigent og stemmetællere
2.
Beretning fra bestyrelsen
3.
Bestyrelsens forslag til kommende års
aktiviteter
4.
Forelæggelse af det reviderede regnskab til
godkendelse
5.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor
6.
Indkomne forslag
7.
Eventuelt
Ekstraordinært årsmøde kan afholdes, såfremt bestyrelsen
finder behov derfor, eller mindst 10 medlemmer overfor bestyrelsen stiller
skriftligt krav herom.
§ 7) Afstemningsregler og
valgprocedure
Hvert medlem har en stemme. Der kan kun stemmes ved fremmøde.
Personvalg skal altid foregå efter skriftlige forslag ved
skriftlig afstemning.
Stemmeret og valgbarhed forudsætter medlemskab mindst 3
måneder forud for mødets afholdelse.
Afstemning afgøres ved simpelt flertal. Blanke stemmer er
ugyldige. Ved stemmelighed foretages der lodtrækning.
§ 8) Regnskab, økonomi og
hæftelse
Fællesrådets regnskabsår er kalenderåret. Dets drift
finansieres ved medlemsbidrag og tilskud. Kontingentet fastlægges af
årsmødet jfr. det af bestyrelsen foreslåede budget.
Regnskabet revideres af 2 på årsmødet valgte regnskabskyndige
revisorer.
Bestyrelsen kan ikke optage lån eller indgå økonomiske
forpligtigelser med mindre disse er godkendt ved årsmødet.
Fællesrådet hæfter kun for sine forpligtigelser med den til
foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens
medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 9)
Tegningsret
Fællesrådet tegnes af formanden, næstformanden og kasserer.
§ 10) Vedtægtsændring
Ændringer af Fællesrådets vedtægt kan ske, når ændringen
vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte på 2 af hinanden følgende
årsmøder, der afholdes med mindst 3 ugers mellemrum og når ændringsforslaget
fremgår af mødernes dagsorden.
§ 11) Opløsning
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den
27. maj 2008 |